Civile.dk

 

Reenactment af Den Amerikanske Borgerkrig 1861 - 1865

  

 

Mænd

 

Introduktion

Det er utroligt hvor lidt mandemoden har ændret sig gennem tiden. Selvom 1860'erne har deres eget look, er mange af komponenterne uændret frem til i dag. Sackcoats blev til sportscoats. Veste, skjorter og bukser har ikke ændret sig synderligt i årenes løb, hvilket er en god ting. Det betyder at man med få ændringer kan få moderne tøj til "at blive gammelt".

 

Flere mænd er begyndt at indvoldvere sig i den civile enhed, da det at være en del af den uniformerede horde ikke appelerer til alle.  Her er der mulighed for at give den gas som ægte fin gentleman, merchandiser, præst, fotograf, håndværker, skribent - valget er frit.

 

Vi vil her prøve at gennemgå gaderoben i grove træk:

 

 

Skjorter

Mænds skjorter har ikke ændret sig synderligt gennem årene, men borgerkrigsskjorter havde nogle få designmæssige forskelle. De havde som regel et bærestykke på ryggen og skuldersømne var skåret ret vide. skjortens "krop" var skåret således at den var ret løssiddende. Ærmerne var ligeledes løstsiddende og manchetsterne som regel smallere end i dag og udstyret med en kina krave eller indbygget krave, med korte firkantede spidser foran. Kina kraver med nogle gange brugt sammen med en aftagelig krave, som bldev knappet på indersiden. Arbejds- og alm. skjorter havde ikke knapper hele vejen ned, men typisk fire knapper foran.

 

Skjortestoffet bestod af enten uld, flonel eller kraftig bomuld - fine skjorter var oftest lavet af linnjen, muslin eller fin bomuld. Disse skjorter kunne fås i hvid/ubleget, tern og striber.

 

Strikket eller vævet undertrøjer af uld eller bomuld blev brugt i de kolde måneder. Long johns (ud i et undertøj) blev brugt i de koldeeste måneder.

 

Gentlemandens bukser

Under borgerkrigen havde bukserne kun små minimale forskelle fra moderne bukser. De var vide i benene og gik til toppen af foden. Livsstykket sad til og kunne holdes oppe udebn brug af seler. Den var desuden delt øverst bagpå og holdt sammen med en snor evt. af læder. Denne snor brugtes til at tilpasse bukserne til brugeren. Bukser sad løst bagtil og blev lukket foran med knapper. Bukserne sad i den naturlige talje, sandelig hverken over eller under.

 

Alt efter din sociale status blev bukserne lavet af ulrd eller linnen. Uld var det mest anvendte stAr slidstærkt, varmt og nemt at sy i, da det ikke trævler. Mørke farver som sort, brun, grå og beige var det mest alm. Tern, striber og lign.  kunne godt være vævet ind i stoffet til fint brug. En velhavende gentleman ville have haft linen bukser der passede til hans sommerhabit, en bonde/nybygger ville have haft bukser af hjemmspunden uld eller bomuld.

 

Arbejdsbukser

Bønder og nybyggere havde en lidt anden stil, af økonomiske grunde. Arbejdsbukser var lavet med en snor i livet og sad løst bagtil og på benene. Bukserne var symetrisk skåret, således at hvis knæene eller bagen blev slidt, var det muligt at vende dem og derved fordoble deres levetid. De var desuden udstyret med en knappet gylp både foran og bagved. Den bagvendte gylp var syet til indtil den skulle i brug.

Denne type bukser var typisk lavet af hjemmespundede stoffer og var kun til arbejdsbrug og en gentleman ville aldrig gå i noget så ufashionabelt. Det ville stemple ham som værende fattig eller lidt tilbagestående.

Bukserne blev også brugt af slaverne på plantagerne, da snoren gjorde det muligt for mennesker i alle størrelse at passe dem.

 

Underbukser

Var vævet eller strikket af blødt uld eller bomuld og havde en åben gylp. Nogle af dem var ud i et ligesom som det vi oftest kender som Long Johns. Disse dragter var knappet foran og udstyret med gylp fortil og en lille klap bag på der kunne knappes op.

 

Seler

var lavet ud af læder, kanvas eller diverse moderigtige stoffer. for enden var de udstyret med læderstopper som man knappede fast på bukserne. Foran havde de små spænder så de kunne reguleres i højden. Modsat den gængse opfattelse blev seler ikke altid brugt sammen med bukser. De blev mest brugt af arbejdsmænd og  gentlemænd hvis livvidde havde "udvidet" sig.

Der fantes to modeller - en der blev samlet i et kryds og en der blev samlet i et "Y".

En livrem blev i denne periode ikke brugt til at holde bukserne oppe, men derimod sat uden på jakken som en del af den militære uniform.

 

Frakker, jakker og veste

Gentlemen gik altid med vest og som regel også med jakke, når de befandt sig i det offentlige rum. En vest blev opfattet som en essensiel del af garderoben. Jakker varierede i form og funktion - fra afslappet til formel. Der var mange forskellige stilarter af jakker der var populære i denne periode.

 

Vesten

blev brugt af alle mænd fra alle samfundslag. En gentleman ville aldrig vise sig i det offentlige rum kun iført skjorte. Han ville som minimum have vest på, selv på de varmeste dage. Fronten af vesten var lavet af fin uld, bomuld eller silkestoffer. Selvom veste med mønstre og broderi blev set i denne tidsperiode, var dette look retur til fordel for mere neutrale farver og look.

Fronten blev nogle gange fremstillet af det samme stof som jakken og bukserne. De blev tit foret med fin bomuld og ryggen var som regel lavet i bomuld i farverne sort, brun eller hvid.

 

Halsudskæringen var højere oppe end nu til dags. Vestene kunne justeres bag på med et bånd med spænde eller snore der kunne bindes. Fortil var vesten skåret lige modsat i dag hvor de ofte har spidser. De havde mange gange flere lommer - typisk en brystlomme og to lommer til uret.

 

En anden type vest havde en høj halsudskæring og en krave ala kina kraven. Disse veste blev som regel brugt til hverdags arbejdstøj i stedet for en jakke.

 

Sackcoats

var den mest brugte jakketype under krigen. Den var ret formløs, deraf navnet. Det var en komfortabel jakke for arbejderklassen. En sackcoat blev som regel lavet af uld i mørke farver. Til finere brug kunne den være lavet af uld i tweed eller tern. Den sad løst på kroppen og på ærmerne og var vid på skuldrene. Samtidig var den udstyret med 4 knapper fortil og var udstyret med flipper som på en skjorte. Lommeantallet varierede meget. Nogle havde ingen, andre kun inderlommer osv. 

Denne jakke blev brugt af mænd fra alle samfundslag - det eneste der adskilte dem var materialet samt kvaliteten af dette. En velhavende gentleman ville hanve haft en skræddersyet sackcoat og foret med blødt bomuld eller silkestof.

En arbejdsmand ville derimod have en mere simple uforet udgave.

 

Frockcoats

var fashionable og blev brugt lige så tit som en sackcoat. Den ansås for værende finere end en sackcoat, men var stadigvæk hD for en gentleman. Den blev omhyggeligt skræddersyet og lidt længere for at give en mere fashionabel silluet.

Selv den ikke blev opfattet som arbejdstøj, blev den brugt af forretningsmænd, velhavende godsejere og lign. godtfolk.

Den blev fremstillet af fin uld, eller en blanding af uld og bomuld - mest brugte var ensfarvet og mørkt. Nogle gange blev der også brugt mønstret stof. En fløjls reverse var meget populær.

 

Andre frakker

Fine skræddersyede jakker ala pingvin jakker, blev nogle gange brugt til finere lejligheder så som bal, af de mest velhavende herre.

 

En kort jakke, nogle gange kaldt en Eton jakke, blev brugt af yngre mænd på skoler, samt af tjenere, barberer og andre servicerelaterede fag. Den blev opfattet som værende en meget afslappet type jakke.

 

Fodtøj

Selvom mange støvler og sko var fabriksfremstillet, blev nogle stadigvæk lavet i hånden af skomagerer. Støvler og sko fra perioden var som regel ikke foret, men blev bygget på vrangen i forhold til moderne sko. Forstået på den måde at den glatte hud på læderet, blev brugt på indersinden, mens den grove side blev brugt på ydersiden.Denne grove yderside blev behandlet med olie eller voks for at gøre den vandafvisende, og for at give dem en glattere overflade.Alle sko fra perioden havde glatte lædersåler, som sørme kunne være rigtig glatte at gå med på våd jord.

 

Sko og støvler havde firkantede snuder og lav hæl. Fodtøj udstillet på museer kan se meget smalle ud, set med moderne øjne, selv om de var meget rummelige i forhold til kvindernes fodtøj fra samme periode.

Tilsyneladende blev de fleste støvler og sko blev lavet ens, uanset om skoen skulle passe til højre eller venstre fod og formede sig til foden ved længere tids brug.

 

Støvler

Støvler var det mest brugte fodtøj i perioden under den amerikanske borgerkrg. De var slidstærke og passede til mange forskellige livsstile. De blev båret af mange forskellige slags arbejdere, og var essensielle for især folk til hest, da de høje skafter beskyttede benene mod hudafskrabninger forårsaget af stigbøjlerne.

 

Normalt hang buksebenene ud over støvler, men ved udendørs arbejde, ved ridning, eller pga. mudrede omgivelser blev buksebenene stoppet ned i støvlerne. Støvlerne blev ofte farvet sorte, men nogle arbejdsstøvler lod man beholde deres naturlige brune farve.

 

En støvle der hed "Congress" eller "Gaitor", var kortere end alm. støvler og havde elastik gjord i sderne, så de sad tæt. Mener i høj grad om det vi i dag kender som Jodpurs, inden for rideverdenen.

De var designet til at blive brugt under et lige bukseben og var en finere støvleversion, beregnet til brug til jakkesæt.

 

Sko

Den ymyge brogan var standard sko for mange mænd fra arbejderklassen. Deres holdbarhed gjorde det op for deres knapt så pæne udseende. Det var en billig sko, den var rummelig, og derfor meget populær blandt arbejdere.

 

Oxford skoen, nogle gange kaldt "Quaker" blev også brugt. De minder meget om moderne bowlingsko i design og man kan i nogle tilfælde omdanne disse til reenactment sko.

 

"Congress" skoen var meget populær sammen med finere beklædning. Ligesom støvleversionen havde også disse sko en elastik i siden.

 

Fine dansesko i lak kaldet "pumps" var standarden til aftenbrug. Disse sko er næsten identiske med den moderne laksko.

 

Sko med træsåler blev brugt af visse handelsmænd. Som krigen skred frem, blev sko generelt svære at få fat i, især i sydstaterne, så denne type af håndlavede sko blev den mest gængse.

 

Sokker og strømper

I starten af krigen, kunne sokker fås i uld og bomuld, både hånd- og maskinlavet. De blev fremstillet i kedelige mørke farve og hvid, og havde en søm bag på. Gode sokker havde forstærket hæl og tå.

Efterhånden som krigen skred frem og tekstilfabrikker fik travlt med at imødekomme hærens kvoter for uniformer og andet grej, blev hjemmelavede sokker mere gængse.

 

De fleste arbejdere havde kun få par sokker, hvis nogle overhovedet, da de blev meget hurtigt slidt. At strikke sokker blev en national hobby, for kvinder der ville bidrage til krigsindsatsen. Senere i krigen (1863 og frem) gik de fleste fra arbejderklassen i hjemmelavet sokker, da maskinfremstillet blev urimelig dyre.

 

Hovedbeklædning

En hat eller en kasket var essentiel beklædning for enhver gentleman. Ingen mand med respekt for sig selv, blev set udendørs, uden hovedbeklædning. En hat havde den praktiske fordel at den holdt hovedt varmt, skjulte en skaldet isse og beskyttede en fra vejrets luner. Vigtigst af alt var det en mands "krone" og et symbol på hans status.

 

Stilen på mandens hovedbeklædning, kunne indikerer mandens beskæftigelse, sociale status og sågar hvilket land eller område han kom fra.

 

Hatten fungerede også som socialt redskab. En mand tog ALTID hatten i en dames nærvær. Undlod han bevist at gøre det, viste han dermed sin manglende respekt over for det kvindelige køn. Manden tog altid hatten af indendør og at lade den blive på hovedet blev anset for meget uhøfligt over for omgivelserne/værterne.

 

Man kunne hilse med hatten på mange forskellige måder. At tage hatten af var det mest høflige hvorimod et let greb om skyggen, efterfulgt af et nik ansås som uhøfligt.

 

Hatte blev fremstillet af uld, filt, bæver filt, silke, strå, tjærebehandlet kanvas og læder. "Bæver" filt hatte fra perioden blev faktisk lavet af en pelsblanding hovedsageligt bestående af uld og kanin.

 

Høje hatte lod til at være forbeholdt formelle eller aften arrangementer. "Stove pipe" hatte (ekstra høje hatte) var meget populære i denne periode. Hatte med en flad skygge og rundet krone, ses på de fleste periodiske billeder, men den bred skyggede slags (Planters hat) kom ind på en stærk 2. plads. Kasketter ala dem der bruges i forsvaret eller blandt Tivolivagter blev også tit set. Sammenklappelige høje hatte eksisterede ikke under krigen.

 

Optegnelser indikerer at fine hatte var af en høj håndværksmæssig kvalitet, med for af fine stoffer og en hatterem af læder eller bånd. Hattene blev formet ved hjælp af damp, meget lig i dag.

 

Overtøj

Et godt stykke overtøj var uundværeligt under de hårde vintre og de fandtes i mange udgaver.

 

Greatcoats

Blev fremstillet enten med eller uden kappe over skulderen. Denne kappes formål var at lede regnvand væk fra skuldrene for at forlænge frakkens evne til at holde tør. Kappen kunne også trækket op over hovedet som en hætte. Da en greatcoat var dyr i indkøb, var den også en meget værdsat genstand som gerne gik i arv.

 

Regnfrakker

De blev fremstillet af oilskind eller vandafvisende uld. Ponchoer blev fremstillet af tjærebehandlet kanvas, oilskind eller malet kanvas.

 

Kapper

Brugte så meget stof at de var dyre og blev kun brugt som fint overtøj af de velhavende.

 

Sjaler

Var den mest universale varmegivende beklædningsgenstand. Lincoln blev kendt for altid at medbringe sit eget sjal. Mænd's sjaler var simple, funktionelle genstande vævet af uld i kedelige farver eller tern. De blev skåret som en stor kvadratisk eller rektangulær firkant og blev foldet på midten.

 

Pelsfrakker

Blev båret i det koldeste vejr af dem der havde råd til det. Bøffelfrakker var meget populære. Andre pelsfrakke blev lavet af skind fra forskellige slags vildt og sågar hundeskind blev brugt.

 

Sweaters

Indgik i basis beklædningen, specielt blandt landmænd, nybyggere samt emmigranter. Normalt en genstand strikket derhjemme til brug i familien, sweaters blev fremstillet af uld i en bred variation af farver og kvaliteter. Skovarbejdere brugte i højere grad sweatere strikket af rå ikke behandlet uld - de naturlige olier i ulden gjorde dem vandafvisende. Sweaters blev mere brugt pga. deres  varmegivende end deres udseendesmæssige egenskab. Derfor ses de stort set heller aldrig på fotografier.

 

Halsbeklædning

Den Victorianske herre havde en bred vifte afstilarter at vælge imellem. Ikke alene kom slips (ikke den moderne slags, men mere som en halsklud) i mange forskellige stilarter,størrelser, farver og materialer, der var flere forskellige metoder til at binde dem på. Den moderne måde at binde slips på var omtrent den eneste metode der ikke var i brug endnu.

De fleste slips, var omkring 5 til 7,5 cm bred og lavet af de fineste stoffer en gentleman havde råd til. De anvendte stoffer omfattede silke, satin, fintvævede & poleret bomuld, og andre silkestrukturerede stoffer. Høje kraver, som ville blive båret med en halsklud var ikke så moderne i1860’erne, så diverse variationer af butterfly var det mest almindelige til skjorter med foldet krave.

For-bundne butterfly’s var til rådighed under borgerkrigen, og fumle-fingrede herrer kunne købe disse til at ”klikke på”. Disse blev fastgjort til et snævert bånd, enten ved at binde det, spænde det eller knappe det, på undersiden af kraven.

Datidens slips var ikke det farverige tilbehør de er i dag. Sort var standardfarve. Hvide og gråbrune farver, der var et supplement til gentleman garderoben, blev også brugt.

Mænd fra arbejderklassen gjorde ofte brug af tørklæder bundet rundt om halsen. Vi har aldrig set et periodisk billede, der viser den blå eller røde bandana, der er tilgængelige i dag. Lav dine egne halsklude fra periodiske stoffer for et autentisk look.

Handsker

Dette er et væsentligt, must-have for alle gentlemen. Handsker ville være nødvendigt til erhvervsmæssig brug, for at holde varmen, og var en væsentlig del af den socialeetikette af den æra. Mens middel-, og arbejderklassen’s mænd kunne gå uden handsker, ville overklasseherrer ikke gå udenfor uden handsker på.

Handsker til almindelig brug var generelt sorte, brune eller mørkgrå og lavet af læder eller strikket uld/bomuld. Mænd have et par hvide handsker til brug ved dans og bal. Det var forventet, at mænd skulle iføre sig handsker når de skulle danse, for ikke at tilsmudsede sarte damehænder.

Arbejdende mænd beskyttede deres hænder med læder handsker i en række forskellige stilarter. Vanter udformet af læder, fåreskind, eller strikket af uld, holdt hænderne varme i den bitreste af kulde.

 

Smykker

Ure

var et standard element blandt mænd i 1860. Enhver, der havde råd, ville have den på forsiden af ​​deres vest, hængende fra en elegant kæde af fint metal eller vævet hår. Ure var skattede genstande. Vi bør ikke at fortælle dig, at der ikke var armbåndsure i denne tid, så lad Rolexen blive derhjemme.

Ringe

blev båret oftere, end de fleste folk tror. De fleste gifte mænd blev aldrig set uden deres gyldne ring. Skole ringe blev båret med stolthed. Ringe med klub/forenings emblemer blev også båret. De velhavende kunne prale af deres rigdom ved at bære en fantastisk ring med store sten.

Nåle (pins) 

var en anden ofte brugt tilbehør. Pins med emblemer fra en skole, en klub, eller et selskab var de mest almindelige.

Øreringe

blev ikke båret af nogen mand med respekt for sig selv, i denne æra. Kun yderst sjældent blev guld "hoops" øreringe båret af medlemmer af bestemte etniske grupper og enkelte sømænd.

 

Armbind

Da alle skjorter fra den tid havde lange ærmer, var de upraktisk for nogle brancher og aktiviteter. Mænd ville smøge deres ærmer op inden hårdt arbejde, eller holde ærmerne op ved brug af arm bind. Datdens armbind blev lavet af almindelig sort elastisk.

Spadserstokke & paraplyer
Et sandt element af muligheder. Stokke og spadserestokke ydet støtte, et gedskab med hvilket man kunne gestitulere, og et våben til selvforsvar. Spadserestokke blev udformet af stort set alle slags materialer, men de fleste af træ, bambus eller unge grene. Stokke var bøjet eller lige og til tider med udskæringer på skaftet eller hovedet (Pommel). Lige stokke havde ofte en dekoration fastgjort til hovedet. En udskæring af sten, hjortetak, ben, elfenben eller ædle træsorter, eller var dækket i sølv eller guld.

Paraplyer ligner meget dem vi har i dag, men blev lavet af naturlige materialer behandlet til at være vandafvisende. Mænds paraplyer blev almindeligvis lavet af sort stof.

Lommetørklæder
Mænd i alle sociale lag bar lommetørklæder. Kun kvaliteten af ​​det anvendte stof adskilte dem.

Mænds lommetørklæder var lavet af bomuldsstof, normalt i hvid (så de kunne blive bleget og vasket). Andre lommetørklæder havde en kant med tryk, et Paisley print, eller kom i en række forskellige farver. En arbejdsmand ville højst sandsynligt have de mest farverige lommetørklæder, da hans sandsynligvis blev lavet af genbrugsstof og gammelt tøj.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

e