|
Undertøjet
I 1860’erne bar kvinderne op til 6 lag tøj! Hvert lag havde dog et brugbart formål og tilføjede til det ærbare udseende som en kvinde forsøgte at opnå.
Undertøjet er beskrevet i den rækkefølge som man ville tage dem på i:
1) Underbukser (drawers) De skridtløse underbukser var konstrueret af to separate ben sat sammen i linningen. Der blev for det meste brugt læg. Underbukserne gik ned ca midt på læg’en. Yngre, mere modebevidste kvinder bar kortere underbukser, mens ældre kvinder bar længere (1840’erne-1850’erne).Underbukserne var minimal pyntet.
Formål: At forhindre mænd i at se for meget hvis de ”uheldigvis” fik et glimt af en dames ben, Gud forbyde det!
2) Underkjole (chemise)
Dette var et stykke tøj der ikke var tilskåret. Lidt a la en natkjole, men uden den høje hals oglange ærmer. Den sad ud over underbukserne, men under korsettet. Den havde korte ærmer, bred hals der sad tæt rundt om skulderne. Var ofte dekoreret med en fin snor eller broderi omkring halsen. Man havde ofte flere underkjoler således at man kunne skifte til en ren hver dag.
Formål: Hovedformålet var at beskytte kjolen og korsettet mod hudens fedt. Kjolerne blev ikke vasket så ofte dengang. Dernæst beskyttede underkjolen huden når korsettet skulle hægtes foran - man undgik at få huden i klemme i hægterne!
3) Korset (Corset)
Korsetter blev båret af næsten enhver kvinde, fra enhver klasse, selv unge piger fik ”trænings” korsetter. Gravide kvinder bar særlige graviditet korsetter, som kunne udvide i siden ved hjælp af snører, og var også konstrueret til lette amning.
Korsetter blev ikke båret for at give en kvinde den berygtede 40 cm talje eller for at give hende kavalergang. Det var mere designet for at give kvinder en glat linje fra bryst til mellemgulv, så de ikke havde nogen ucharmerende *host* deller.
Et rigtigt bundet korset var designet til at sidde med max 5 cm mellemrum mellem rygstykkerne. På den måde ville korsettet slutte til, efterhånden som kroppen blev vænnet til det.
Der fandtes et alternativ til korsettet til brug ved arbejde, et såkaldt ”stays”. De var dog mere et stykke tøj fra før krigen. ”Stays”, som vel bedst kan betegnes som et corsage, var et mere fleksibel korset med lettere stivere og skulderstropper. Man kunne derved stadigvæk have den glatte figur og samtidig være i stand til klare daglige gøremål.
Formål: Dette var det mest typiske stykke tøj brugt til at kreere den glatte figur vi ser på gamle billeder. Et rigtig tilpasset korset er ikke ubehageligt at have på og giver det helt rigtige 1860’er look.
4) Krinolinestativ (Hoop/cage)
Før krinolinestativet bar kvinderne utallige underskørter for at give fylde. Krinolinestativet blev opfundet omkring 1857. Det blev båret af de fleste kvinder og er et af karakteristikaene ved moden på den tid. Stativerne var lavet af fleksible stål ringe som enten blev dækket af bomuld eller ladt udækket. Stativerne var ca. mellem 40-60 % af bærerens højde.
Den nederste ring skulle være ca. 20- 25 cm over jorden, for at forhindre bæreren i at snuble.
Ligesom med korsettet, fandtes der også alternativer til krinolinestativerne. Skulle man arbejde brugte man et underskørt med mange baner af tyk snor syet ind. Det var for det meste stivet for at støtte ydreskørtet. Således ville skørtet stadigvæk have lidt af den moderigtige form, men uden et krionolineskørt som blot ville være i vejen.
NB: Udformningen af krinolinestativerne ændrede sig i løbet af krigen, fra klokkeformet til elipseformet!
5) Underskørt (Petticoat)
Over krinolineskørtet bar man 1-2 underskørter for at undgå at stålringene kunne ses gennem stoffet. Ligesom med underbukserne og underkjolen, var underskørter meget simple bortset fra nogle hvide broderier eller små delikate bånd.
Hovedbeklædning
En pæn og simple frisurer var egentlig alt hvad en dame havde brug for når hun var inden døre, men en kyse eller hat var essentiel når hun forlod huset. Man bærer altid hat eller kyse når man er uden døre!
Kyser var brugbare og naturligt dekorative. En kyse holdt hovedet varmt om vinteren, beskyttede mod solen om sommeren, beskyttede frisuren mod vinden og viste din gode smag, med sin deltaljerede udsmykning. De flotte kyser var oftest udstyret med lange, flagrende bånd (en meter er ikke for langt), så man kunne binde en smuk sløjfe under hagen. Enderne kunne gå helt ned til taljen.
Skeformede kyser Disse kysser var meget moderne under borgerkrigen. Deres funktion var blot at være dekorative og indramme ansigtet. Kanten gik lige op over hovedet og var nogle gange ret høj.
Pynten på denne type kyser sad på indersiden af kanten, frem for på toppen. Indersiden var dekoreret med rækker af flæse, blonde eller silkeblomster. Disse kyser havde også en lille flæse bagpå til at skygge for nakken. Det var mest sandsynligt at yngre, rigere eller mere fashionable kvinder tog denne type kyse til sig.
Solkyser Den alletilstedeværende solkyse blev lavet af et utal af stoffer fra simpel til detaljeret. De var designet til at give skygge til ansigtet og nakken, så man undgik at blive brun. Modsat i dag, var brun hud ikke moderne. Det viste nemlig at man tilhørte arbejderklassen. Kanten på stofkyserne var som regel afstivet ved at indsætte lameller af træ eller ved at sy rækker af snorekantning i, således at udhænget skyggede for ansigtet. De dækkede desuden håret fuldstændigt. En lille stof eller blonde ”kape” blev fastgjort bag på kysen for at give skygge til nakken og skjule evt. løst nakkehår. Denne ”kape” blev også kaldt et gardin eller ”bavolet” (en flæse).
Kanten på solkysen var nogle gange lavet af strå, i et utal af designs, og var dekoreret med stof, blonde, bånd, fletninger eller helt uden dekorationer overhovedet. Silkeblomster var meget populære – fjer kom først på mode efter krigen. De mere fancy solkyser var ofte dekorete på indersiden blev flæser eller blonde.
Hatte Kvinder under borgerkrigen bar et hav af forskellige hatte. Stofhatte i udbredt antal stilarter blev kreeret. Filt- og pels hatte holdt hovedet varmt om vinteren. Eftersom de fleste reenactments bliver holdt om sommeren vil du se mange stråhatte. Stråhatten var lette, åndbare og havde en skyggende og afkølende effekt på sin ejer.
Store stråhatte blev brugt dengang, som i dag, for at give maximal skygge og køling in den varme sol. De blev dengang kaldt for "Chapeau du Jardin" (have hat). Simple, udekorerede udgaver ville have været båret af arbejdende kvinder som arbejde hårdt i solen.
Dekorative udgaver af stråhatten blev båret af de mere fashionable, nogle gange pyntet med blonder eller slør der hængte ned fra kanten af hatten.
Hætter Disse var detaljerede små blandinger som blev fastgjort til håret med nåle.
Deres formål var at få udseendet til at fremstå mere præsentabelt og kamuflere tyndt hår hos ældre damer. Generelt blev de brugt hjemme eller ved afslappede lejligheder i venners lag.
En hætte kan være en meget effektivt fidus til at skjule en moderne frisure til et reenactment, og er desuden glimrende til at skjule en dårlig hår dag.
Hætterne sad på baghovedet. Stoffet var normalt langt nok til at dække håret i nakken, nogle gange længere ned.
Hætterne var ofte detaljeret udsmykket med blonder, flæse, ruche eller bånd
Overtøj
Sjaler er et herligt stykke klæde der holder dig varm på kolde aftner. De fandtes i et utal af materialer, i designs der spændte fra simpelt til deltaljeret.
Det mest simpelste og varmeste sjal var lavet et stykke firkantet uld, der blev foldet på midten, diagonalt, så det dannede en stor trekant. Enderne havde ofte frynser.
Dekorative sjalerblev lavet af fine stoffer og nogen blev lavet så de matchede yndlingskjolen. Dette viste at man virkelig var velhaven, siden man havde råd til at købe så meget af det fineste stof at man både kunne få en kjole og et stort sjal. Disse sjaler havde ofte en flæse af samme fine stof, i kanten, og var meget bred så den dækkede kjoleskørtet.
Paisley mønstrede sjaler var meget eftertragtede, og mange af datidens fotografier viste en skønhed/skøn kvinde der stolt viser sit højt skattede sjal frem. Skakternede stoffer sås også ofte.
Strikkede eller hæklede sjalervar udbredte og nogen gange kaldet ”Fascinator”. Sjaler med ”skal” mønster var populært og nogen gange blev garn i kontrastfarve strikket/hæklet ind i mønstret langs kanten. Fotografier viser både sjaler med frynsekant og alm. kant. På de fleste billeder ses en lille krave hæklet fast i nakken.
En lille notits omkring hæklede sjaler:
Du vil hos diverse shutleres og i genbrugsforretninger, se strikkede eller hæklede sjaler i et utal af farver. Desværre er de fleste lavet af kunststoffer. Prøv at finde et af uld og i en sober farve. Hvis det ikke er muligt så find i det mindste et i en dæmpet farvet som får kunststoffet til at se mere uld agtigt ud. Hæklede sjaler lavet af multifarvet garn, fandtes ikke dengang.
Blonde sjalervar meget moderne. De var ikke videre varme, men blev brugt som tilbehør til smukke kjoler. Lyse sjaler blev brugt sammen med mørke kjoler og omvendt. (Se øverste billede)
Kapperer et løst siddende stykke klæde, der var lavet meget brede så de kunne passe over kjoleskørtet. De kom i en lang udgave som gik til lige over kjolekanten, og i en kort udgave som gik til hoften. Kapper havde ikke ærmer, men kunne have en ærmeslids foran. Sømmen på kappen var simpel. Kappen blev lukket med en snor der var fastgjort i halsen, eller med kvaster eller knapper. Visse kapper havde også en hætte. Kappen sad tæt omkring hals og skuldre for at give en glat udseende – husk på at ”skrående” skuldre var moderne (Se billedet).
Kapper skulle give varme og var lavet af uld, de fleste ensfarvede, enkelte dog skotskternet. Hvis der var pynt på kappen sad det langs halsudskæringen, ærmeslidsen og sømmen. Nogle kapper var mere dekorative og lavet af silke eller lign. stoffer.
Kåber lignede meget ponchoer som vi kender dem I dag. De havde ikke ærmer, og gav større bevægelsesfrihed. Kåberne sad ligeledes tæt over skuldrene og var brede så de kunne falde ned over kjoleskørtet. Den var ofte længere foran og bagpå, end siderne.
De funktionelle kåber var lavet af varmende uld og knappet foran. De mere fashionable af slagsen var lavet af silke eller lign. fine stoffer og pyntet med en stof flæse eller frynser. Kåben blev lukket med en snor der var fastgjort i halsen eller med knapper. Nogen gange blev den ladt åben for at fremvise kjolen.
Frakker og jakker mindede meget om kåberne, men havde ærmer. De var for det meste lavet af uld, men igen var der også enkelte der havde dem lavet af det fineste silke, men disse fungerede udelukkende som eksklusive modetilbehør.
Frakkerne var enten korte eller 7/8 lang – dækkende det meste af kjoleskørtet. Frakkerne kunne være kunstfærdigt pyntet med pels, kvaster eller snore. De var designet til at blive brugt sammen med en kyse og havde derfor ikke en hætte.
Frakker, jakker, kåber og langsjal i diverse forskellige typer pels var meget populære og værdsat for deres varmende effekt. Her følger en lille liste over de typer af pels som blev anbefalet til udendørsbrug: ræv, bæver, sheared beaver, persisk lam, Unborn calfskin, bisamrotte, mink og hundeskind.
(Det har simpelthen været mig umuligt at finde et dansk ord for de to pelstyper der står med kursiv og understregning. Jeg har prøvet at Google det og har spurgt flere hundrede mennesker uden held. Jeg får det naturligvis rettet når jeg på et tidspunkt finder den korrekte oversættelse)
Halstørklæder Selvom tørklæder ikke ansås for værende moderne I denne tidsperiode, finder der dog fotografier der viser at det dog blev brugt alligevel. Paisley mønstrede halstørlæder var tilsyneladende lige så værdsatte som sjalerne og ses på diverse fotografier, ofte elegant hængende over armene. Hjemmelavede strikkede og hæklede halstørklæder ses tit om halsen på både mænd og kvinde.
De funktionelle, varme og uldne halstørklæder blev stadigvæk nogen gange båret sammen med en frakke. De var normalt ensfarvede eller skotskternet. De kom i et utal af farver, men var for det meste pyntet i enderne med fx frynser, kvaster eller pom pom’er. Strikkede halstørklæder er et nemt lille projekt og blev ofte lavet af unge piger der var ved at lære at sy. Måske dette er grunden til at disse ydmyge halstørklæder fik så fornem en plads om halsen og blev vist frem, på fotografier fra denne periode.
MufferPels muffer var tilsyneladende meget populære i denne era og ses på mange af de billeder fra dengang, hvor kvinder bærer overtøj. Som sagt blev de lavet af pels i farverne hvid, brungul (buff), gyldenbrun (tan), brun eller sort. Muffen var et lille rør af pels, foret med stof. Mange muffer har kvaster i hver ende som dekoration.
Hår og make-up
Til dagsbrug: Der fandtes en universal frisure der var populær under borgerkrigen. Målet var få hovedet til at syne rundt og bredt. Derfor var håret sat meget lavt i nakken og bredere i siderne.
Håret fik altid en skilning i midten og lagt stramt ned øverst på hovedet, derefter trukket tilbage og fastgjort med hårnåle, i en eller knude eller en pølse.Ældre kvinder satte denne knude højere oppe på hovedet, yngre kvinder ville nogen gange lade knuden sno som en pølse.
Der er endnu ikke fundet billeder af kvinder med pandehår
Hår var pænt sat op, næsten uden et strå der sad forkert. Man må huske på at man ikke tog bad så ofte som i dag og håret var ofte tilsat velduftende olier.
Du kan ikke undgå at bemærke det skinnende og stramme look på mange billeder fra dengang.
For at opnå vide til siderne brugte man en smart teknik. Hår fra hårbørsten blev gemt og senere formet til en lille bold på størrelse med en kartoffel, også kaldet en ”rat”. Den blev sat fast under håret for at give ekstra fylde til siderne.
Bondekoner og kvinder der arbejdede, satte blot håret stramt tilbage i en knude. Det var mere en praktisk måde at holde håret pænt end et forsøg på at følge moden. Hvis du har langt hår vil det naturligvis ikke været noget problem at efterligne denne hårstil.
Der ses kun sjældent beviser på bølget eller krøllet hår, så det er tænkeligt at kvinderne for det meste forsøgte at udglatte deres hår for at opnå denne hårstil.
Der findes fotografier af kvinder med kort hår, men de er næsten alle teenagere. Kun ca. 1 ud af 100 billeder viser kvinder med kort hår og igen er det delt på midten og lagt ned langs siderne for at efterligne stilen.
Til aftenbrug: Hår var kun tilladt at sidde mere løst og kunstfærdigt ved et bal eller anden formel omstændighed.
Datidens kvinder dekorede deres hår med smykker, blomster og bånd
Proptrækkerkrøller og snoede lokker var meget populære. Husk dog at dette kun var til brug om aftenen. Om dagen var håret altid pænt sat op.
Reenactresses med kort hår vil få brug for at bruge et par tricks for at opnå dette look. Du kan bruge gele til at ligge håret ned og/eller skjule håret under en ”day cap” (Se mere under hovedbeklædning). Derudover kan man naturligvis altid bruge paryk eller forlænge håret med kunstigt hår. Et hårnet kan også være en mulighed.
Hvis du ikke normalt laver midterskilning i dit hår, så vask det før du tager til et event, sæt det op og lad det tørre, så sidder det pænt. Hvis du har pandehår så brug hårgelé til at få det til at blende ind I det lange hår.
Hårnet Dette er et af de mest debatterede emner ved amerikanske reenactments. Du vil se dem i et utal af farver. Hårnet (På engelsk kaldet hairnets eller blot nets, ”snood” er et udtryk fra det 20. århundrede) blev nu og da båret under borgerkrigs tiden. Når de blev brugt var for det meste i en farve der matchede hårets farve. Andre udgaver var kunstfærdige konstruktioner af bånd eller fletning med perler.
Disse anderledes hårnet blev båret på samme måde som en kyse – en dekorativt hovedbeklædning der blot tilfældigvis samlede håret.
Til trods for debatten om hårnet, forbliver de et effektivt middel til at skjule nutidige frisure der ikke kan camoufleres på andre måder.
Forsøg at erhverve et hårnet af fine fibre, i en farve der så tæt som muligt, matcher din egen hårfarve. Undgå de syntetiske af slagsen i vilde farver. De er glatte og vil glide ud af dit hår konstant. Sæt dit hårnet fast langt tilbage på hovedet, bag dine øre – men undgå at få det til at ligne en badehætte.
Smykker
Smykker blev båret mere ”diskret” I tiden under krigen.
Borgerkrigen var en tid hvor borgere ofte donerede megen af deres tid og penge til krigen og værdig trængende. Især sydstatskvinder gav meget patriotisk afkald på alle deres smykker (På nær nogle ganske få stykker) for at støtte sydstaternes sag. Mange beholdt kun deres vielsesring eller nogle få familiearvestykker.
Det var også en tid med en stram økonomi, og mange kvinder solgte eller pantsatte deres værdigenstande for at få enderne til at passe. Så det virker som om, at bære iøjnefaldende juveler var gået af moden for en stund.
Brocher var nok det mest almindelige type smykke kvinderne brugte. Næsten alle fotografier viser en broche siddende foran på kraven.
Ure var meget brugt blandt kvinder. De blev båret i en fin lang kæde og puttet ind under bæltet eller i lommen. Nogle ure blev båret i en meget lang kæde, rundt om halsen og gik ned til livet.
Øreringe kunne fås I et hav af designs og var alle sat fast med “French” eller “Fishhook” krog.
De fleste billeder fra perioden viser dog slet ingen øreringe overhovedet.
Den type øreringe mange bruger i dag, hvor man stikker en "stav" igennem øreflippen, fandtes ikke. Alm. Øreringe blev nogle gange brugt, men det var mere moderne med øreringe med noget pynt der kunne "dingle" frem og tilbage når man bevægede sig.
(Beklager dette afsnit var lidt vanskeligt at oversætte – håber det giver mening alligevel)
Halskæder blev kun brugt i selskab med en balkjole. Kjolernes fremhævelse af (gisp!) nakke og barm gjorde det nødvendigt at distrahere mændenes øjne fra hvor de normalt ville fokusere…
Armbånd var meget populære, især hos de yngre damer. Armbåndene var overraskende store og dristige. Armbåndene var lavet af metaller, skaller, træ og hår. Blandt yngre damer var det populært at have ens armbånd på begge håndled.
Det er umuligt at kortlægge og beskrive alle borgerkrigstidens smykke designs, i kort form. Så derfor er det vigtigt at studere diverse bøger med billeder af smykker fra den gang. Her vil der nok især være brug for bøger på engelsk, da det ikke ligefrem er et emne der findes et hav af bøger om på biblioteket.
Tilbehør
Kraver Dette var en må-have ting til kjoler fra borgerkrigstiden. Kraver gav et pænt udseende og hjalp til at holde kjolen ren. Kraven var aftagelig og bastet (hæftet) på indersiden af kjolekraven. Dermed kunne den let pilles af når den skulle vaskes og bleges.
Kraverne var normalt spile af udseende og lavet af bomuld eller linned. De var generelt smalle og pyntet foran med en broche eller et band. Blonde eller hæklede kraver ses kun på få billeder fra dengang.
“Underærmer” & opslag Underærmer blev brugt I vid udstrækning. De hjalp med at holde tøjet rent, gav et skræddersyet udseende ved ærmeopslagne og sikrede kvindes ærbarhed med store Pagoda ærmer. Et helt stivet underærme vil også give fylde og form til alle typer af store ærmer.
Aftagelige opslag var nogle gange bastet (hæftet) fast til ærmekanten på kjolen. Derefter blev den foldet op over ærmet.
Lommetørklæder Ingen kvinde kunne finde på at forlade huset uden at have puttet et lommetørklæde ind i ærmet eller i lommen. Det var et yderst brugbart lille stykke klæde: En dame kunne puste sin fine næse, duppe en melankolsk tåre, overøse det med sin yndlingsparfume for at tilsløre ubehagelig lugte eller meget belejligt tabe det tæt ved en interessant gentleman…
Nutidige reenactress’ vil også kunne finde det svært at undvære, om end så for at fange et nyt eller stoppe en løbende næse.
Vifter Der er blevet skrevet mangt og meget om damers brug af vifter. De rige og magelige havde ligefrem ry for at have et “viftens sprog”, hvormed en dame kunne vise sit budskab simpelthen ved den måde hun brugt viften på. (Se ”Etikette”)
Mens den er et vidunderligt middel til at flirte, så var viftens sande formål mere mondænt. At give en kølig brise.
Vifter fås I mange designs, former og farver. En alm. vifte blev vævet af dværgpalme blade i en spade eller rund form. Foldevifter var lavet af træ, elfenben, ibenholt, skildpaddeskjold, silke eller papir i almindelige eller cirkel former. Vifter med blad formede blade lavet af silke eller papir var meget populære.
Vifter kunne overhældes med din yndlingsparfume, så du kunne behages med en behagelig duft, når du blev udsat for ubehagelige lugte. Et bånd eller en kæde blev nogen gange sat fast på viften og derefter fastgjort til taljen på kjolen, så viften altid var lige ved hånden. Når viften ikke var i brug hang den i båndet og skjulte sig i folderne på kjolen, klar til brug.
Sandheden om hvorfor viften var så populær Det er egentlig ret simpelt. En dame var aldrig foruden viftens kølende effekt, da hormon behandling endnu ikke var blevet opfundet. At være en kvinde i ”sin bedste alder”, gjorde viften uundværlig under et af de frygtede hede ture.
Så forlad ikke huset uden!!
Parasoller kunne fås I et utal størrelser og design, men var hovedsageligt designet til at beskytte mod solen eller give ly for regnen. Den var for det meste lavet af silke. Størrelserne rangerede fra dejlige store parasoller der ydede betragtelig skygge til pixi små der knapt nok kunne skygge for ansigtet. Disse mini parasoller var genstand for megen latterliggørelse i diverse komik tegninger og humoristiske artikler. Nogle parasoller havde et håndtag der kunne knækkes, så dens længde kunne reduceres og dermed nemmere kunne bruges steder med kun lidt plads. Derfor blev de også kaldt ”hestevogns parasoller”
Paraplyer var meget størrere og anset for at være en uundværlig beskyttelse mod regn. De var for det meste lavet af sort silke og ydede beskyttelse mod elementer, men de var mere praktiske end smarte.
Handsker/vanter Det er en ret udbredt misforståelse at kvinder fra borgerkrig gik med handsker hele tiden. Fotografiske- og historiske beviser vidner om at handsker for det meste blev brugt uden døre. Faktisk er det meget svært at finde billeder af kvinder med handsker på. De få billeder hvor kvinder optræder med handsker på, viser også kvinderne med overtøj på, så som frakke eller kappe.
Datidens “ladies” bar handsker for at beskytte deres liljehvide hænder. Handskerne var designet til både at give varme og være fashionable. En dame bar altid handsker når hun skulle uden døre og det var koldt i vejret. Det skal dog påpeges at de ikke brugte dem når de skulle til bal. Det var nemlig mandens opgave at bærer handsker for ikke at tilsmudse damens hånd med sine væmmelige, klistrede hænder.
Handskerne var lavet af ensfarvet stof eller læder. De sad tæt omkring hånden og gik kun til håndledet. Det skyldtes at det var moderne at have buttede hænder, så handsken var kort for at skabe den illusion.
Nogen handsker havde dekorative syninger på bagsiden af handsken. De fleste kvinder brugte ikke blondehandsker eller hæklede handsker.
Fingerløse vanter var på mode i 1850’erne og på fotografier med kvinder i alderen 50+ ser man at de stadigvæk bar dem. Disse vanter fra 50’erne VAR derimod lavet af blonde eller hæklet. Derfor, undgå at købe disse typer handsker/vanter med mindre du portrættere en ældre dame.
At finde historiske korrekte handsker af læder eller ensfarvet stof, bør ikke være det store problem, men undgå handsker af syntetiske stoffer.
Forklæder er nok et af de mest brugbare ting du kan erhverve. Du har brugt oceaner af tid og penge på at fremstille en periodisk korrekt kjole, du vil derfor få brug for at beskytte den mod snavs og evt. skader.
Der findes mange forskellige måder hvorpå du kan bruge et forklæde, ud over den åbenlyse, at beskytte dit skørt når du laver mad, fremstiller stearinlys, tilser de sårede ect. Du kan ligge det på jorden når du skal sidde ned. Det vil få et sikkert tag i din kjoles talje hvis du taber dig og skjule gabet i kjolen hvis du tager på….
Brug det til at skjule en uheldig flænge i din kjole indtil du kan få den syet. Du kan gribe fat i spidsen af forklæde få det til at blive til en dejlig stor ”lomme” til at proppe ting i. Det er desuden praktisk at tørre hænder i eller tørre børnenes ansigter. Sørg for at dit forklæde har en dejlig stor lomme du kan putte dine uundværlige ting i.
Forklæder var for det meste store og brede for at beskytte så meget af skørtet som muligt. Nogen forklæder havde en smæk for at beskytte forsiden af overdelen. Det skulle efter sigende ikke være normalt at have skulder- eller nakke stropper – smækken blev sat fast i kjolen med nåle (ikke sikkerhedsnåle!). Periodiske blade viser dog mønstre til forklæder der dækker overdelen med en form for hals lukning (Kaldet ”pinafore” – kan googles ’pinafore + apron’).
Kvinder under borgerkrigen var meget økonomisk beviste, og genbrug af stoffer var en kunstform. De lavede forklæder ud af melsække, gamle tæpper eller kjoler. Selv pæne forklæder var simple lavet, so de nemmere kunne vaskes.
Fremstil dit forklæde af bomuld (eng: muslin) eller stofrester fra et tidligere projekt.
|
